kat og hund som individer. Unikke behov
Hjem Om Royal Canin Royal Canins metode En lille bid af det perfekte

Royal Canins metode

En lille bid af det perfekte

EN LILLE BID AF DET PERFEKTE

Hos Royal Canin ser vi hver kat og hund som individer. De er alle unikke med unikke behov, der adskiller sig betydeligt fra vores egne. Gennem grundig undersøgelse har vi hos Royal Canin identificeret dyrenes individuelle behov og udviklet præcise ernæringsløsninger, der tilgodeser dem gennem forskellige næringsstof- og smagssammensætninger, former og strukturer. 

En kats eller hunds ernæringsbehov afhænger af faktorer som alder og livsstadie. Indtræffer sygdom, har dette også betydning for, hvordan katten eller hunden ernæres bedst. Endvidere ved vi, visse racer har særlige behov, som kræver særlig ernæring. Vigtigt er dog, at dyrenes behov aldrig vil sættes i sammenhæng med mennesketrends inden for ernæring. For at udvikle et foder, der hjælper hunde og katte til et langt og sundt liv må vi fokusere på dyrenes behov og ikke menneskernes. Hos Royal Canin kalder vi denne tilgang for ”dyrene først”, og den har været en central del af vores forretning i et halvt århundrede.

 

Næringsstoffer før ingredienser

For at sikre sundhed og velvære hos vores firbenede venner med dyrenes individuelle behov i fokus har vi valgt at fokusere vores arbejde specifikt på næringsstoffer frem for på ingredienser. Hos Royal Canin taler vi altså om fx proteiner, fedt, fibre, vitaminer og mineraler og sammensætter disse næringsstoffer, så puslespillet går præcist op for det enkelte dyr. Det kræver grundig undersøgelse at finde frem til de specifikke behov, som ses hos visse katte- og hunderacer og for løbende at kunne tilpasse næringsindholdet efter ny viden. Hos Royal Canin baseres næringsstofsammensætningen i produkterne på ”The Nutrient Requirements of Dogs and Cats” (NRC), som er grundstenen i arbejdet med ernæring af katte og hunde. Enhver opskrift er blevet udviklet ud fra tilpasning af over 50 forskellige næringsstoffer, så man sikrer optimal balance med dyret i fokus.  

 

Form og størrelse

At udvikle foder, der tilgodeser dyrenes særlige behov, handler ikke udelukkende om næringsstofferne. Også formen og størrelsen på foderpillen kan have stor betydning for dyrets velvære. Størrelse, form og tekstur spiller særligt en rolle for, hvordan katten og hunden opfatter foderet, og hvor interesserede de er i at spise det. Nogle dyr spiser hurtigt, og til disse har vi fx udviklet ringformede foderpiller, der opfordrer katten eller hunden til at tygge mere. Det forlænger spisetiden og hindrer, at foderet sluges, hvilket kan påvirke fordøjelsen af næringsstofferne. Visse racer har en meget kort næse og behøver særligt udformede foderpiller, der er lette for dem at samle op og som igen opfordrer dyret til at tygge foderpillen. Kræsne dyr kan være en stor udfordring, og til disse har vi udviklet en pudelignende, aromatisk foderpille, der særligt appellerer til smags- og duftsans.   

 

Sundhedsfordele ved skræddersyet ernæring

Når vi udvikler foderpiller, som opfordrer til, at dyrene tygger foderet, bidrager det ikke kun til forlænget spisetid. Også tand- og mundsundheden påvirkes! Ved at tygge foderet opnår man en ”børste-effekt” på tænderne, hvilket kan bidrage til at reducere dannelsen af plak. Desuden vil foderpiller, der tager længere tid at tygge, sætte fordøjelsen i gang og derved fremme næringsstofoptaget og nedsætte risikoen for fordøjelsesproblemer.

 

HVAD SKABER SMAGEN?

Smagsoplevelsen udgøres af flere forskellige elementer, og når vi producerer foder til katte og hunde har vi følgende faktorer med i smagsovervejelserne: 

  • Aroma: Hvordan dufter foderet? Man bør sikre sig, at foderet er aromatisk og friskt. Forskellige hunde og katte foretrækker forskellige aromatiske profiler.
     
  • Foderpillens form og størrelse: Hvor store er foderpillerne? Er de for små – så katten eller hunden sluger dem hele? Eller er de for store – så de er for svære at tygge? Særlige racespecifikke behov spiller ind i formen og størrelsen på foderpillerne.
     
  • Tekstur: Hvordan føles foderpillen i kattens eller hundens mund? Visse dyr vil foretrække en hård tekstur, hvor andre måske foretrækker en kugle med en blød midte.
     
  • Smag: Smager det godt? Et væld af smagelighedstests har hjulpet os til viden om, hvilke smagskomplekser, katte og hunde foretrækker hver især. 
  • facebook
  • youtube
  • instagram