Sommerens farer - Royal Canin

Årstidsrelaterede tips

Sommerens farer

VÆR OPMÆRKSOM PÅ SOMMERENS FARER

I løbet af den kolde vinter kan man nemt glemme, at der med sommerens sødme også medfølger farer og besværligheder. Her finder du en kort gennemgang af de ting, der er en god idé at have i baghovedet, når du og din kat nyder sommeren.

LIVET PÅ BALKONEN

Om foråret og sommeren nyder mange katte den friske luft på balkonen. Desværre ender mange katte hver sommer på operationsbordet hos dyrlægen og dyrehospitalet efter at være faldet ned fra balkoner eller ud af vinduer. Selvom katte har en yderst veludviklet balanceevne og er berømte for at lande på benene selv fra højder, kan et fald fra en balkon forårsage alvorlige skader.

Sørg for at katte-sikre din balkon eller altan f.eks. ved at opsætte et sikkerhedsnet og undlad, at højtplacerede vinduer står vidt åbne. 

 

FLÅTER

Desværre er vi ikke de eneste, som nyder sommerens varme. Flåter trives i skyggefulde, fugtige miljøer og findes ofte ved toppen af græssets blade. Selvom flåterne er blinde, kan de gennem vibrationer i jorden og niveauet af karbondioxid i luften nemt føle, når et dyr eller en person nærmer sig. Et flåtbid kan medføre alvorlige sygdomme. I de nordiske lande er typiske flåtbårne sygdomme borrelia, anaplasmose og TBE virusser.

Desværre findes der ikke vacciner til katte og hunde, som beskytter mod flåtbårne sygdomme. I stedet kan du gøre en indsats for at beskytte din firbenede ven mod flåtbid. Spørg din dyrlæge, hvilken beskyttelse der passer bedst til din hund eller kat. Desværre er der ingen beskyttelsesmidler, som forhindrer flåtbid 100%. Derfor er det vigtigt, at du kigger din kats eller hunds pels efter for flåter hver eneste dag.

Finder du en flåt, skal du fjerne den med det samme. Jo længere tid flåten bidder sig fast, desto større risiko er der for overførsel af en skadelig sygdom. Den bedste måde at fjerne en flåt på er at tage et fast greb om den, så tæt på huden som muligt, for så at hive den direkte ud. Ved at fjerne hele flåten minimeres risikoen for, at biddet bliver betændt. Hvis en del af flåtens hoved eller mund stadig sidder fast, skal du ikke blive bekymret. Disse dele afstødes naturligt fra hundens eller kattens krop og øger ikke risikoen for, at der overføres en flåtbåren sygdom.

 

VARME BILER

Næsten alle tænkelige kæledyrsmagasiner har advaret imod faren ved parkerede biler på en varm sommerdag. Alligevel bliver der sommer efter sommer reporteret om overophedede kæledyr i parkerede biler. Oftest er det hunde, som er mest udsatte for at blive efterladt i parkerede biler, men i nogle tilfælde bliver også katte efterladt. Mange bliver overraskede over, hvor hurtig temperaturen i en parkeret bil kan stige - også selvom at bilen er parkeret i skyggen eller vinduerne er rullet ned. 

Et hedeslag kan hurtigt resultere i seriøse og ofte fatale skader på organerne. Tidlige symptomer på varmeudmattelse er anstrengt vejrtrækning eller rødt tandkød og tunge. Andre tegn kan være opkast eller diarre, svimmelhed eller et fald i blodtrykket. Hedeslag er en kritisk tilstand, som kræver hurtige foranstaltninger og dyrlægebesøg. Det første, du skal gøre, er langsomt at køle dyret ned, indtil det når en normal kropstemperatur. Det kan gøres ved brug af koldt vand før og på vej hen til dyrlægen. Det er dog vigtigt, at du aldrig bruger iskoldt vand.

Ser du en hund eller kat, som er fanget i en varm bil, er det første, du skal gøre at ringe efter politiet. Mener du, at hunden er i fare, bør du finde et andet øjenvidne, som du kan samarbejde vurdere situationen med. Er dyrets tilstand meget kritisk, understøtter den danske lovgivning, at du smadrer en bilrude for at redde hunden. 

Tid på dagen Udendørstemperatur Vejrforhold Temperatur i bilen
08.30 + 22 °C Sol + 23 °C
09.30 + 22 °C Sol + 38 °C
10.30 + 25 °C Sol + 47 °C
11.30 + 26 °C Sol + 50 °C
12.30 + 27 °C Sol + 52 °C
13.30 + 27 °C Sol + 52 °C
14.30 + 28 °C Sol + 50 °C
  • facebook
  • youtube
  • instagram