4 tegn på, at din kat er overvægtig
Hjem Om katten Tips til livet med kat Overvægt 4 tegn på, at din kat er overvægtig

Overvægt

4 tegn på, at din kat er overvægtig

4 tegn på, at din kat er overvægtig

Er du usikker på, om din kat har taget for meget på? Ved hjælp af fire enkle trin kan du finde ud af, om det er tid til, at din kat skal tabe sig.

Vejer din kat for meget eller for lidt? Det kan være svært at bestemme en kats idealvægt, især hvis du ser den hver dag. Hvis du er usikker på, om din kat er blevet lidt for tung, så brug de fire enkle trin, som de fleste dyrlæger også bruger.

 

De fire trin er: 

1. Kig på din kat fra siden
En normalvægtig kat skal have en underlinje, der gradvist går op mod bugen efter brystkassen. Hvis katten er undervægtig, er underlinjen skarpere og mere - måske endda meget - udtalt. Hvis katten er overvægtig, kan den opadgående linje være ikke-eksisterende, og bugen kan hænge ned.
  

2. Kig på katten fra oven
Når du ser på en normalvægtig kat fra oven, skal du kunne se en tydeligt markeret talje bag ribbenene. Brystkassens form skal være tydelig, men de enkelte ribben må ikke være synlige. Hvis katten er undervægtig, vil taljen virke meget smal sammenlignet med brystkassen, og det er let at se ribbenenes konturer. En overvægtig kat har en næsten ikke synlig talje, bugen kan endda hænge ned efter de nederste ribben, og brystkassen kan være skjult. 
 

3. Føl på din kats brystkasse
Når du føler med let hånd på siden af katten, skal de nederste ribben være nemme at mærke, selv om du ikke kan se dem. Hvis din kat er undervægtig, vil du kunne mærke ribbenene meget tydeligt. Hvis katten vejer for meget, bliver det svært at mærke de enkelte ribben uden at lægge tryk. Hvis du ikke kan mærke nogen ribben overhovedet på grund af et tykt fedtlag, er din kat så overvægtig, at det er sundhedsskadeligt.
 

4. Føl på kattens rygrad - fra hoved til hale
Føl med let hånd på katten og træk dine fingre langs med rygraden. Hvis katten er normalvægtig, vil du kunne mærke de enkelte ryghvirvler under huden, men de vil ikke være særligt tydelige. Hvis katten er undervægtig, vil ryghvirvlerne føles skarpe og benede. Hvis katten er overvægtig, vil du mærke et fedtlag, som dækker ryghvirvlerne. Lider katten af fedme, vil du ikke kunne mærke de enkelte ryghvirvler.

 

Er du i tvivl? Så spørg din dyrlæge

Det er meget almindeligt, at dyreejere undervurderer dyrets ”Body Condition Score” og tror, at katten er tættere på sin idealvægt, end den faktisk er. Er du i tvivl, så tal med din dyrlæge eller veterinærsygeplejerske ved næste besøg hos dyrlægen. De kan hjælpe dig med at vurdere, om din kat har problemer med vægten, og rådgive dig om et skræddersyet vægttabsforløb, hvis din kat har behov for at tabe sig.   

 

Læs mere

 

Skærmbillede 2017-12-18 kl. 14.08.57
  • facebook
  • youtube
  • instagram