Pleje og pasning af katten - Royal Canin
Hjem Om katten Katten Livet med din kat Pleje og pasning af katten

Livet med din kat

Pleje og pasning af katten

Din kats trivsel og sundhed

Børstning af pelsen og pleje af kløer, øjne, ører og tænder er enkle handlinger, som bidrager til din kats trivsel og sundhed, når de udføres regelmæssigt.

Hvis den er blevet velsocialiseret som killing, bør en voksen kat være vant til de få handlinger, der udgør den grundlæggende pleje, som katten skal have livet igennem. Hvis den gør modstand, skal du være meget tålmodig og forsigtig og ikke tøve med at spørge din dyrlæge til råds.
 

Fjern døde hår fra pelsen

Ud over at en velplejet pels der er børstet, ser smukkere ud - så forhindrer børstning katten i at sluge for mange døde hår, når den soignerer sig selv. Husk på at katten tilbringer 30% af sin tid med at soignere sig selv og at en kat, der lever indendørs, fælder hele året rundt. Slugte hår i afføringen kan udgøre en daglig volumen på 1 cm3 for en kat på 4 kg!

Perserens lange hår kræver at blive redt omhyggelig med en kam hver dag. Derefter børstes og luftes pelsen. På kort pels såsom Siameserens eller Abyssinierens er få faste strøg med hånden det eneste, der er brug for. Halvlanghårede katte som for eksempel Maine Coon har brug for at blive børstet med en blød børste en gang om ugen. Det samme gælder kort pels med underhår såsom pelsen på en Exotic Korthår.

Pelsen afspejler balancen i kosten. Proteinunderskud eller underskud af visse aminosyrer kan fremskynde hårtab, hæmme hårvækst og være årsag til mat, skør pels. Pelsens naturlige skønhed kan styrkes med et Royal Canin foder, der indeholder de næringsstoffer, som er nødvendige for at fremme pelsens vækst, glans og fornyelse.
 

Ting du skal holde øje med

Urenheder kan sætte sig i den indvendige øjenkrog. De skal fjernes forsigtigt med et blødt klæde fugtet med en lotion beregnet til formålet. Katten må hverken have næse eller øjne, som løber.

Daglig tandbørstning, som forhindrer dannelsen af tandsten, er vigtigt for at sikre god mund- og tandhygiejne. Der findes meget smagelige tandpastaer til katte, som kan køres hen over tænderne med en særlig børste eller et blødt klæde. Under alle omstændigheder skal der regelmæssigt holdes godt øje med kattens tænder. Faktisk har 2 ud af 3 katte problemer med mund og tænder. Royal Canins specielle foder udviklet til at holde god mund- og tandhygiejne kan i så fald foreslås. Det vil bidrage effektivt til at begrænse dannelsen af tandsten, fordi foderpillen har en mekanisk børsteeffekt på tænderne, og fordi det indeholder særlige aktive midler, som binder calcium i spyttet og forhindrer, at det sætter sig på tænderne som tandsten.

Der må ikke være fremmedlegemer i ørerne. Hvis der er behov for det, kan et blødt klæde eller lidt vat fugtet med en særlig lotion fjerne det. Vatpinde må ikke benyttes.

At afkorte kattens kløer er på ingen måde en forkert. Tværtimod har det den fordel, at det formindsker risikoen for, at katte der lever indendørs kradser og gør skader på møbler. Hvis den gør modstand, eller for at gøre det bekvemt, kan katten pakkes ind i et håndklæde, hvorfra kun dens hoved og det pågældende ben stikker ud. Brug en negleklipper eller neglesaks beregnet til formålet og tryk forsigtigt på det yderste tåled for at få den ene klo efter den anden frem. Vær omhyggelig med kun at klippe den gennemsigtige del af neglen af uden at nå den lyserøde del, som vil bløde - og glem ikke vildkløerne på forbenene!
 

Hvad med et bad?

En ung kat, som har været vist frem på katteudstillinger, er vant til at blive soigneret, eftersom dens pels skal være flot og velplejet. Som voksen kan baderitualet bevares, selv om katten ikke længere deltager i konkurrencer, under forudsætning af, at du bruger en særlig shampoo, varmer rummet godt op, bruger en skridsikker bademåtte. Der skal kun være nogle få centimeter vand i karret og du skal gradvist gøre katten våd, før du bruger shampoo. Efter grundig skylning tørres katten forsigtigt med et håndklæde. Den skal holdes varm, så længe dens pels er fugtig. Men mange katte vil aldrig vænne sig til at bade. Hvis der er behov for det, findes der puddere uden lugt svarende til tørshampoo, som så efterfølgende skal børstes ud af pelsen.

Enhver ændring i kattens udseende eller adfærd kræver en reaktion så hurtigt som muligt i form af et besøg hos dyrlægen.
 

Vaccinationer, ormekur og antiparasit midler

Vaccination giver katten immunitet mod en given sygdom. Tyfus, coryza, katteleukæmi - alle disse farlige sygdomme, kan forebygges ved hjælp af vaccination på betingelse af, at det boostervaccinations program, dyrlægen har fastlagt, overholdes. For at bekæmpe angreb fra interne parasitter skal en kat have ormekur ormekur regelmæssigt gennem livet med et produkt ordineret af en dyrlæge. I tilfælde af loppeangreb skal ormekuren gives igen, eftersom katten kan få bændelorm (dypilidium) ved at sluge en loppe! Ormekure er vigtige for at holde katte sunde, fordi de kan overføre nogle af deres parasitter til mennesket!

Eksterne parasitter som for eksempel lopper og lus kan også være skadelige. Et antiparasit middel udleveret af dyrlægen vil gøre det muligt at behandle katten, allerede når den er 2 måneder gammel. Det kan ofte godt betale sig at undersøge og behandle kattens omgivelser samtidig.
 

Kradsebræt og kattetræ betyder trivsel for alle

Skader forårsaget af katteklør på lænestole, sofaer og tapet er en af de ting, katteejere bebrejder deres lille ledsager. Det er nemt at få bugt med problemet med et lodret kradsebræt eller endnu bedre et kattetræ. Kattetræet, som er ret enkelt at lave, med en træstamme , hvor der er monteret platforme eller gemmesteder i flere etager, giver katten sit helt eget territorium. Træet giver den mulighed for at vise sine evner for at klatre, finde en udkigspost og hvile sig samt skærpe sine kløer, så meget den ønsker.

  • facebook
  • youtube
  • instagram