Hjem Om katten Foderallergi Hvad indebærer foderallergi?

Foderallergi

Hvad indebærer foderallergi?

Hvad indebærer foderallergi?

I almene termer indebærer allergi at kroppens immunforsvar overreagerer på et stof som egentlig ikke er skadeligt. Et stof eller en ingrediens i foderet for eksempel. I denne artikel beskriver vi mekanismerne der ligger bag foderallergi, og udreder nogle typiske misforståelser når det kommer til allergi hos hunde og katte. 

Af alle næringsstofferne som findes i foderet, er det udelukkende proteiner som kan give allergi-gener, det vil sige stimulere immunforsvaret til en allergisk reaktion. Proteiner findes i mange forskellige råvarer, både animalske og vegetabilske. Et allergisk individ kan være allergisk over for en eller flere specifikke proteiner. Dog kan hverken katte eller hunde være allergiske overfor proteiner generelt – da de er en livsvigtig del af føden som kroppen behøver hver eneste dag.

Hvilke proteiner som katte og hunde oftest bliver allergiske over for varierer meget mellem forskellige dele af verden, alt afhængig af hvilke råvarer, som er normale i katte- og hundefoder det pågældende sted. Dette kan sammenlignes med allergier hos os mennesker: i Sverige er allergi over for mælkeprotein normalt, mens det i Kina er meget mere normalt med allergi over for ris-protein. Studier peger på at oksekød, mælk, kylling og lam er blandt de mest almindelige årsager til foderallergi hos hunde. 

  

  

Hvordan udvikles en allergi?

En typisk misforståelse er, at foderallergi oftest blusser op når man skifter foder, men faktum er, at kroppen skal have været udsat for det allergifremkaldende stof gentagne gange for at kunne udvikle en allergi. Immunforsvaret ’læsser proteinet af’ og bygger specifikke antistoffer. Det er først når der findes antistoffer imod proteinet, at en allergisk reaktion kan udløses i kroppen. Faktum er, at katten eller hunden kan have spist et protein i flere år inden en allergisk reaktion udvikles. At et dyr pludselig reagerer allergisk på en proteinkilde de har spist hele sit liv, er altså ikke unormalt, tværtimod.

Hvorfor visse katte og hunde udvikler allergier ved man ikke rigtigt, men man ved at både miljøfaktorer og arvelige faktorer spiller ind. Derfor er den almindelige anbefaling at man aldrig bør avle på en kat eller hund, som har allergier.

Det mest almindelig symptom på foderallergi er kløe. De mest normale steder for kløe hos hunde er ved øret, ansigtet, poterne, armhuler, i skidtet og rundt om rumpen. Ingen færre end hver fjerde foder-allergiske hund er tilbagevende ørebetændelse det eneste symptom. Visse foder-allergiske katte og hunde har, foruden kløe, også mave- og tarm problemer.
 

Kløe = allergi?

Hudproblem er normalt hos både katte og hunde, og der findes mange årsager til at en kat eller hund klør sig. Kløe er det mest almindelige symptom på allergi, men allergi er ikke den mest almindelige årsag til kløe! Man tror at cirka 5% af alle hudsygdomme hos hunde kommer af foderallergi. Derfor kræves det en grundig undersøgelse hos dyrlægen, inden en årsag til kløen kan fastslås. Eftersom både hudparasitter (eksempelvis skab, lys og lopper) og infektioner i huden fremkommer betydeligt oftere end en allergi, så begynder dyrlægen normalt med at udelukke dette. Det er også mere almindeligt med allergi over for luftbårne stoffer (eksempelvis pollen og mider) end allergi over for noget i fodret, og allergityperne er desværre ikke at lette af skelne imellem ud fra symptombilledet.
 

Diagnose og behandling

Diagnosen foderallergi fastsættes gennem en såkaldt elimineringsdiæt. Det indebærer, at man skifter til et foder, som katten eller hunden ikke kan reagere allergisk på.

Dette betyder, at alle de proteinkilder individet tidligere har spist undgås. Man kan også vælge at give et foder hvor proteinkilden er hydrolyseret. Med dette menes at proteinerne i fodret er spaltet i så små dele at de ikke kan udløse en allergisk reaktion – immunforsvaret genkender helt enkelt ikke proteinet. Det er vigtigt at man ikke giver noget andet end det udvalgte foder under elimineringsdiæten! Den strikse diæt skal foregå i omkring to måneder og efterfølges af en provokationsdiæt. Under denne spiser katten eller hunden sit gamle foder og alt andet den brugte (tyggeben, godbidder mm.) Ser man da en øget kløe under provokationsdiæten, i forhold til de sidste to uger af elimineringsdiæten, tyder dette på en foderallergi. I et sådan tilfælde går man over til et foder som katten eller hunden kan tåle og fortsætter med dette livet ud.

Ser man derimod ingen forøgelse af hudproblemer under provokationen indebærer dette at katten eller hunden tåler de ingredienser du har givet den under provokationsdiæten. Da er konklusionen at dyrets problemer sandsynligvis stammer fra noget andet end foderallergi.

Elimineringsdiæten med efterfølgende provokationsdiæt er i dag den eneste måde at diagnosticere foderallergi hos katte og hunde på. Der tages også både blodprøveanalyser og priktests med dette formål for øje, men disse er ikke nær så pålidelige.

Det er altså et rigtigt detektivarbejde at bestemme en foderallergi, og det kan kræve mange undersøgelser at stille en korrekt diagnose. Ved at undgå det eller de specifikke proteiner som fremkalder en allergisk reaktion, kan katten eller hunden leve sit liv som enhver anden.
 

Nogle almindelige misforståelser

”Min hund er allergisk over for protein”
Ja, det er proteiner man bliver allergisk over for , men allergien er rettet mod et eller flere specifikke proteiner. Hunden kan være allergisk over for okseprotein, kyllingeprotein, mælkeprotein mm., men ikke alle typer af protein, og heller ikke over for et bestemt protein niveau.

”Min kat har lige skiftet foder og nu er den begyndt at klø sig. Det må være foderallergi”
Første gang en kat eller hund udsættes for et stof kan den ikke reagere allergisk på det. Gentagen kontakt med stoffet er nødvendig for at immunforsvaret skal kunne begynde at bygge de antistoffer som kræves før en allergisk reaktion kan forekomme. Det er derfor unormalt at en allergi bryder ud i forbindelse med et foderskifte.

”Foder med lam og ris er godt til en hund med allergi”
Hvis hunden ikke er allergisk over for nogle af de proteiner som lam og ris indeholder kan det selvfølgelig være et godt valg. I dag er det dog mere normalt med lam som ingrediens i kommercielt foder, og derfor bliver det også mere normalt med allergi over for lammeprotein.

  • facebook