Sommerens farer - Royal Canin

Årstidsrelaterede tips

Sommerens farer

VÆR OPMÆRKSOM PÅ SOMMERENS FARER

I løbet af den kolde vinter kan man nemt glemme, at der med sommerens sødme også medfølger farer og besværligheder. Her finder du en kort gennemgang af de ting, der er en god idé at have i baghovedet, når du og din hund nyder sommeren.

ALGEOPBLOMSTRING

En hurtig svømmetur på en varm sommerdag kan være en dejlig nedkølende oplevelse for både hund og ejer. I løbet af sommeren er det dog vigtigt, at du er opmærksom på mængden af alger i vandet. Når planteplankton forekommer i koncentrerede mængder, kaldes det for ’algeopblomstring’. Dette fænomen forekommer primært i løbet af juli og august måned. Nogle algearter indeholder gift, som kan være skadeligt for både mennesker og dyr – hos nogle dyr kan denne gift i særligt slemme tilfælde endda medføre død.

De første symptomer på algeforgiftning er typisk opkast, diarre, uro og rysteture. Symptomerne kan forekomme allerede 30 minutter efter indtagelse. Hvis du formoder, at din hund har indtaget vand med alger, bør du tage kontakt til din dyrlæge hurtigst muligt, da forgiftningen kan udvikle sig meget hurtigt. Rengør din hund med rent vand med det samme for at forhindre yderligere indtag af alger.

Hvorvidt en algeopblomstring er giftigt eller ej, kan ikke ses med det blotte øje. Derfor bør du altid tage maksimale forholdsregler og undlade, at din hund svømmer, hvor der er synlig algeopblomstring.

 

FLÅTER

Desværre er vi ikke de eneste, som nyder sommerens varme. Flåter trives i skyggefulde, fugtige miljøer og findes ofte ved toppen af græssets blade. Selvom flåterne er blinde, kan de gennem vibrationer i jorden og niveauet af karbondioxid i luften nemt føle, når et dyr eller en person nærmer sig. Et flåtbid kan medføre alvorlige sygdomme. I de nordiske lande er typiske flåtbårne sygdomme borrelia, anaplasmose og TBE virusser.

Desværre findes der ikke vacciner til hunde og katte, som beskytter mod flåtbårne sygdomme. I stedet kan du gøre en indsats for at beskytte din firbenede ven mod flåtbid. Spørg din dyrlæge, hvilken beskyttelse der passer bedst til din hund eller kat. Desværre er der ingen beskyttelsesmidler, som forhindrer flåtbid 100%. Derfor er det vigtigt, at du kigger din hunds eller kats pels efter for flåter hver eneste dag.

Finder du en flåt, skal du fjerne den med det samme. Jo længere tid flåten bidder sig fast, desto større risiko er der for overførsel af en skadelig sygdom. Den bedste måde at fjerne en flåt på er at tage et fast greb om den, så tæt på huden som muligt, for så at hive den direkte ud. Ved at fjerne hele flåten minimeres risikoen for, at biddet bliver betændt. Hvis en del af flåtens hoved eller mund stadig sidder fast, skal du ikke blive bekymret. Disse dele afstødes naturligt fra hundens eller kattens krop og øger ikke risikoen for, at der overføres en flåtbåren sygdom.

 

VARME BILER

Næsten alle tænkelige kæledyrsmagasiner har advaret imod faren ved parkerede biler på en varm sommerdag. Alligevel bliver der sommer efter sommer reporteret om overophedede hunde i parkerede biler. Mange bliver overraskede over, hvor hurtig temperaturen i en parkeret bil kan stige - også selvom at bilen er parkeret i skyggen eller vinduerne er rullet ned. 

Et hedeslag kan hurtigt resultere i seriøse og ofte fatale skader på organerne. Tidlige symptomer på varmeudmattelse er anstrengt vejrtrækning eller rødt tandkød og tunge. Andre tegn kan være opkast eller diarre, svimmelhed eller et fald i blodtrykket. Hedeslag er en kritisk tilstand, som kræver hurtige foranstaltninger og dyrlægebesøg. Det første, du skal gøre, er langsomt at køle dyret ned, indtil det når en normal kropstemperatur. Det kan gøres ved brug af koldt vand før og på vej hen til dyrlægen. Det er dog vigtigt, at du aldrig bruger iskoldt vand.

Ser du en hund, som er fanget i en varm bil, er det første, du skal gøre at ringe efter politiet. Mener du, at hunden er i fare, bør du finde et andet øjenvidne, som du kan samarbejde vurdere situationen med. Er dyrets tilstand meget kritisk, understøtter den danske lovgivning, at du smadrer en bilrude for at redde hunden. 

Tid på dagen Udendørstemperatur Vejrforhold Temperatur i bilen
08.30 + 22 °C Sol + 23 °C
09.30 + 22 °C Sol + 38 °C
10.30 + 25 °C Sol + 47 °C
11.30 + 26 °C Sol + 50 °C
12.30 + 27 °C Sol + 52 °C
13.30 + 27 °C Sol + 52 °C
14.30 + 28 °C Sol + 50 °C
  • facebook
  • youtube
  • instagram