Sikkerhed i vandet - Royal Canin

Årstidsrelaterede tips

Sikkerhed i vandet

SÅDAN SØRGER DU FOR DIN HUNDS BADESIKKERHED

Det er sommertid. Tid til familieture til strande, søer, swimmingpools og damme. Præcis som resten af familiens medlemmer, er det vigtigt at sørge for, at din hund er så sikker som overhovedet muligt.

Nogle hunde elsker vand, andre kan ikke lide det. Faktisk er nogle hunde dårlige svømmere af natur. Ved at følge retningslinjerne i artiklen her, kan du sørge for din hunds sikkerhed, når den er omkring swimmingpoolen, i vandet og efter svømmeturen.

EN ROLIG BEGYNDELSE

Tag det stille og roligt, hvis du svømmer med din hund for første gang. Bliv inde på lavt vand. Du kan lokke din hund ud i vandet ved at bruge noget af dens legetøj, men hold dig tæt på. Hjælp hunden, når den begynder at padle med benene. Dette er specielt vigtigt med yngre hunde.

Husk, at ikke alle hunde kan svømme. Nogle er bare dårligere svømmere – ofte seniorer, hvalpe, mindre racer, hunde med korte ben eller hunde med både over- og underpels. Ofte er racer med tunge brystkasser og korte muskler, eksempelvis mops og bulldogs, også dårligere svømmere.

Planlægger du at være tæt ved vandet, kan en redningsvest specialdesignet til hundens vægt og størrelse for nogle hunde være en god måde at øge sikkerheden på.

Har du en swimmingpool, eller bor du tæt ved vand, skal du sikre dig, at førstegangssvømmere og seniorhunde ved, hvordan de ved hjælp af egen kraft kommer i og op af vandet. Husk, at svømning kan være meget udmattende. Særligt for hvalpe og seniorhunde er det vigtigt, at du udviser forsigtighed og ikke lader dem overanstrenge sig. 

Vær sikker på, at du holder alle kæledyr væk fra kemikalier til swimmingpoolen, og at denne er hegnet ind, så der ikke kan ske ulykker. Prøv også at sørge for, at din hund ikke kommer til at drikke vandet fra swimmingpoolen, da det kan resultere i dårlig mave. Det samme gælder for vand i søer og damme, som kan indeholde parasitter, der kan give diarre, opkast og andre helbredsproblemer.

  

DAMME, SØER OG HAV

For at undgå gener fra parasitter som fx myg, flåter og lopper fra vandmiljøer, kan det være nødvendigt at behandle din hund med et antiparasitært middel.  Spørg din dyrlæge, hvordan du bruger antiparasitære midler til din hund for at undgå de bidende insekter, og gør det i god tid, inden du planlægger aktiviteter ved vandet. Det kan fx være nødvendigt at anvende en behandling i op mod 24 timer i forvejen for at beskytte din hund mod lopper, flåter og myg.

På stranden er det en god ide at have rigeligt med friskt vand med, som hunden kan drikke. Efterlad aldrig din hund uden opsyn i eller tæt ved vand - specielt ikke i havet, hvor bølger og understrømmen kan udsætte din hund for store farer. Når hunden er kommet op af vandet igen, kan det være en god idé at holde øje med dens poter. Sand kan nemlig slide dem ned. Hvis du vil være sikker på, at din hunds poter er beskyttede, kan du bruge en potevoks til hunden både før og efter badning.

 

SEJLADS

Hvis du vælger at tage din hund med ud at sejle, bør du medbringe en hunde-redningsvest, som passer til hundens vægt og størrelse, og som er i god stand. Det er også vigtigt at have rigeligt med vand med på turen, så din hund kan få noget at drikke – specielt hvis den ikke kommer i vandet men bliver ombord, hvor temperaturerne kan blive høje. Når du har sørget for hundens hydreringsbehov, anbefales det også at tilbyde hunden et passende sted, hvor den kan urinere – enten i en hundebakke eller på en tissemåtte.

 

EFTER SVØMNING

  • Rens grundigt: Uanset om din hund har badet i en sø eller en swimmingpool, så rens den forsigtigt med rent vand for at fjerne spor af klorin, som kan udtørre huden, eller snavs og bakterier fra en tur i søen.
  • Tørring og børstning: Brug, alt efter hvad din hund foretrækker, et håndklæde eller en hårtørrer til at tørre den, og børst pelsen for at undgå filtret hår.
  • Balsam: Til visse langhårede hunderacer kan det være en god ide at bruge pelsbalsam og efterfølgende børste pelsen igennem. Tal gerne med din dyreklinik om brugen af pelsbalsam til din hund.
  • Badning af hunden: Er din hund regelmæssigt i vandet, foreslår vi, at du konsulterer din dyrlæge for viden om, hvilke shampooer, som er bedst egnet til din hund. Spørg også gerne dyrlægen, hvor ofte du bør give din hund et bad.

 

TIPS DU KAN TAGE MED

  • Svømning kan være udmattende for hunde, præcis lige som det kan være for mennesker. Hold derfor øje med din hund, når den svømmer, og hav forståelse for hundens begrænsninger.
  • Efterlad aldrig en hund uden opsyn omkring vand.
  • Ved at holde styr på din hunds pels og hud efter svømmeture, kan du afhjælpe og forebygge sundhedsproblemer.
  • facebook
  • youtube
  • instagram