Ledproblemer - Royal Canin

Senior sundhed

Ledproblemer

Tips til sunde led

Hunde, der lider af ledproblemer, er ofte mindre aktive og har sværere ved at gå på trapper, at hoppe ind i bilen eller ved at lege, end de plejede. Du kan hjælpe din firbenede ven til et aktivt og sundt liv ved et kende til forebyggende og behandlende tiltag.

HVILKE HUNDE FÅR PROBLEMER?

Alle hunde kan rammes af ledproblemer, men risikoen stiger med alderen og er højere hos store hunderacer og overvægtige hunde. Arbejdende hunde er også i større risiko for ledproblemer, idet det aktive liv slider mere på leddene. Endelig kan et ledproblem være genetisk betinget. 

 

HVORDAN VED JEG, OM MIN HUND ER I RISIKOZONEN?

Hvis din hunds adfærd ændrer sig, og den bliver mindre aktiv, kan det skyldes problemer med leddene. Som hundeejer er det især vigtigt at være opmærksom på den øgede risiko for ledproblemer hos ældre hunde, da man ellers ofte kan komme til at antage, at ændringerne blot skyldes alderdom og træthed.

Ofte er ledproblemer lig med smerte – og enhver hund viser smerte på sin egen måde. Derfor er der er en række tegn, du bør være opmærksom på. Hvis din hund viser et eller flere af disse, er det vigtigt at få den undersøgt hos dyrlægen.
 

Almindelige advarselstegn

  • Reduceret aktivitetsniveau
  • Besvær med at hoppe op eller ned fra steder (sofa, seng, bil m.m.)
  • Besvær med at gå op eller ned ad trapper
  • Besvær med at komme op at stå efter en periode med hvile
  • Stivhed efter fysisk aktivitet
  • Reduceret bevægelighed, som fx besvær med at strække ud
  • Foretrækker at gå bagerst på gåture
  • Mindre ivrig efter at hoppe ind i bilen
  • Indikerer irritation ved berøring
  • Undgår kontakt
  • Nedsat appetit

  

HVORDAN KAN JEG FOREBYGGE LEDPROBLEMER?

Allerede hos hvalpen kan man gøre et stort stykke arbejde for den ældre hunds ledsundhed. Fodrer man sin hvalp korrekt med et foder udviklet til hvalpens størrelse og særlige behov, er det muligt at nedsætte risikoen for ledproblemer senere i hundens liv. Følg fodringsanbefalingen, og justér mængden, hvis du kan se, at din hund vokser for hurtigt eller tager for meget på i vægt – og hermed belaster leddene. Vej og mål din hund hver uge, så du kan følge væksten nøje, og alliér dig med din dyrlæge, hvis du er i tvivl. Når du bruger et velbalanceret hundefoder og giver den korrekte mængde foder, hjælper du bl.a. din hund til at optimere knoglevæksten. 

Hvalpe af større hunderacer er i højere risiko for lidelser relateret til skeletsystemet på grund af den intense vækstperiode, de undergår. Store hvalpes vækst er betydeligt hårdere og længere end hos mindre hunderacer. Overfodring af en hvalp kan få alvorlige og langvarige konsekvenser - især for de store racer. Fysisk hårde øvelser og aktiviteter bør også undgås under hvalpens intense vækstperiode. 

Det er ikke kun hos hvalpen, at ernæringen spiller en rolle i forebyggelsen af ledproblemer. Ved at bruge det rigtige foder til din voksne hund, kan du fortsætte de forebyggende tiltag indsat i vækstperioden. Eksempelvis fører vi hos Royal Canin produktet MAXI Joint Care, som er specialudviklet til hunde med sensitive led, og som herved medvirker til at reducere risikoen for fremtidige problemer med leddene. MAXI Joint Care er et fuldfoder, der indeholder en sammensætning af næringsstoffer som hydrolyseret collagen, polyfenoler (antioxidanter) fra grøn te og chondroitinsulfat. Det er påvist, at disse tre komponenter, ved at forhindre nedbrydningen af brusk samtidig med at have en anti-inflammatorisk effekt, reducerer de fysiske processer, der kan føre til ledproblemer. 

 

BEHANLDING AF LEDPROBLEMER

Hvis din dyrlæge finder tegn på ledlidelse hos din hund, findes der en række behandlingsmuligheder, som han eller hun eventuelt vil anbefale:

  • Ordinering af smertestillende og/eller inflammationsdæmpende medicin
  • Et træningsprogram med fokus på din hunds specifikke problemer
  • Et fysioterapiforløb, der hjælper til korrekt og skånsom mobilisering af leddene

Din dyrlæge kan også anbefale en specielt udviklet terapeutisk diæt som Royal Canin Mobility C2P+, der er sammensat til at hjælpe din hund med at genvinde sin aktive bevægelighed og livskvalitet.

  

ERNÆRINGSMÆSSIG STØTTE TIL HUNDE MED LEDPROBLEMER

Royal Canin Mobility C2P+ er den eneste diæt til hunde, der indeholder det nye, videnskabeligt dokumenterede og patenterede gennembrud “C2P+TM”.

Mobility C2P+ består af en unik kombination af tre aktive næringsstoffer:

  • Gurkemeje
  • Hydrolyseret kollagen
  • Polyfenoler fra grøn te

Hver for sig er disse næringsstoffer kendt for at styrke leddene, og det er nu dokumenteret, at de til sammen har synergistisk effekt på ledproblemer. Således kan C2P+-komplekset gøre en stor forskel i den langsigtede behandling af ledlidelser.

Den unikke Mobility C2P+-formel er udviklet, så den egner sig til alle hunde, der har problemer med ledlidelser - uanset race og størrelse. Diæten er særligt velegnet til modne hunde, da den har et reduceret fosforindhold. Spørg din dyrlæge, om Mobility C2P+ egner sig til din hund.

 

  • facebook
  • youtube
  • instagram