Fravænningsperioden - Royal Canin

Væksten – en vigtig periode

Fravænningsperioden

Fravænningsperioden

Når hvalpen er velsocialiseret og fravænnet tager det kun nogle får uger før hvalpen - som fødes blind og døv - er i stand til at indtage sin plads i et anderledes familiehierarki end det den havde med sin mor og søskende.
 

Fødslen

Fødslen finder sted efter en drægtighedsperiode på i gennemsnit 63 dage. En uge før samler tæven forskellige genstande, tæpper mv. for at bygge sin rede - den søger enten efter et roligt sted at være alene, eller helt modsat søger sin ejers selskab. Fostersækken med hvalpen kommer til syne maksimalt tolv timer, efter at vandet er gået. Hvis der ikke er gået hul på fosterhinden, sørger moderen normalt for det inden for et minut efter uddrivningen. Hun bider navlestrengen over og slikker den nyfødte hvalps brystkasse for at stimulere hvalpens første åndedrætsbevægelser. Uddrivning af de næste hvalpe følger derefter en efter en med intervaller på fra få minutter til en halv time.

Hvalpens nervesystem er ikke fuldt udviklet ved fødslen. Den fødes døv, blind, udstyret med en meget dårlig lugtesans og et forringet nervesystem, og den er derfor ude af stand til at formidle sanseimpulser og dermed bevægelser. Moderen skubber sine hvalpe frem mod sine patter, så de kan die råmælken. Den første mælk er livsvigtig for deres immunforsvar. Ud over sine ernæringsmæssige kvaliteter, har råmælken et meget højere proteinindhold end mælk og giver hvalpene 95 % af de antistoffer, som er nødvendige for at beskytte dem mod infektioner. Moderen overfører således passivt sin "immunologiske hukommelse" til sine hvalpe i en periode på fire til syv uger - indtil de bliver i stand til at forsvare dem selv aktivt mod angreb af infektioner.
 

De første dage

I de første uger soigneres hvalpene af deres mor. At slikke hvalpenes bug er samtidig nødvendigt for at stimulere deres afførings- og vandladnings reflekser. Hvalpene dier hos deres mor omkring 20 gange om dagen. De reagerer kun på påvirkninger ved berøring og orienterer sig mod varmekilder, og dermed deres mor, ved at kravle. Øjnene åbner sig, når hvalpene er mellem 10 og 15 dage gamle. Mælketænderne bryder frem når hvalpene er omkring 20 dage gamle.

Omkring 4-ugers alderen begynder de at kunne høre, dvs. at de reagerer på lyde. Dette er starten på den udforskende periode, hvor de begynder at lege, blive knyttet til deres mor og genkende identiteten på deres søskende. Opdrætteren kan nu begynde at benytte de tidspunkter, hvor hvalpene er vågne, til at vænne dem til menneskers lugt og tilstedeværelse, lege med dem og håndtere dem forsigtigt.

Socialiseringsperioden går fra 3 til 9 ugers alderen. I løbet af denne periode, som er helliget det at lære det sociale liv, bliver hvalpene gradvist i stand til at kommunikere og dermed efterhånden få fornemmelsen af hierarki ved at tolke moderens irettesættelser samt duft- og motoriske tegn. En stor del af deres ligevægt erhverves i denne periode og kræver, at deres miljø beriges. Hvalpen skal nemlig vænne sig til de forskellige påvirkninger, den møder: skrig, støj, lugte ... og blive fortrolig med de mennesker, den skal færdes fredeligt blandt.
 

Fravænning

Diegivnings perioden varer i gennemsnit seks uger efter fødslen med en maksimal mælkeproduktion omkring tre ugers alderen. I løbet af den periode er det vigtigt at give moderen et meget smageligt foder, hvis høje energitæthed gør det muligt for hende at få dækket sit energibehov, samtidig med at fodermængden ikke er for stor. Den mængde mælk, en tæve producerer, kan anslås ved regelmæssigt at veje hvalpene før og efter, de har spist. På den måde har man anslået, at en Labrador tæve på 32 kg, der fodrer otte hvalpe, vil producere 2,4 gange sin egen vægt i mælk for at opfostre sit kuld!

I løbet af de følgende uger tilskynder den faldende mælkeproduktion moderen til at gylpe foder op som tilskud til hvalpenes foder, da de spontant begynder at blive interesserede i deres mors madskål. Denne periode markerer starten på gradvis fravænning, som vil slutte mellem 6. og 8. uge og der skal til at skiftes til et vækstfoder. Som enhver anden overgang til andet foder skal fravænningen ske gradvist - det gør det muligt at skifte langsomt fra mælk til et foder egnet til vækstfasen. Hvad angår kvalitet, kan hvalpens ernæringsbehov ved fravænning sammenlignes med deres mors ved afslutningen af diegivnings perioden (dvs. i løbet af den periode hvor hun opbygger sine reserver igen), hvilket gør det meget lettere for opdrætteren, som derfor kan give hvalpene det samme foder, som er udviklet til moderens diegivning og hvalpenes vækst - dette kan blandes med lunkent vand eller modermælkserstatning. Senere skal dette foder, som dækker deres behov, opløses mindre og mindre, så det ved afslutningen af fravænningsperioden serveres uden at blive opløst, hvorefter der skiftes til et vækstfoder beregnet til tiden efter fravænning.

  • facebook
  • youtube
  • instagram