Sådan giver du din hund de bedste vilkår indenfor agility
Hjem Om hunden Hunden Aktiver din hund AGILITY – EROBR PRISEN SAMMEN

Aktiver din hund

AGILITY – EROBR PRISEN SAMMEN

Konkurrencer og udstillinger udgør for mange en stor del af det at være hundeejer. En meget populær måde at holde både dig selv og din hund aktiv på er gennem Agility, som siden slutningen af 1970'erne har været en sund og sjov måde for hunde at vise deres færdigheder og for ejere at vise deres træningsevner. Ernæring spiller en særligt vigtig rolle hos hunde, som deltager i konkurrencer, og præcist tilpasset og sammensat foder kan udgøre en stor faktor i opnåelsen af de bedste resultater på agilitybanen.

Agility blev anerkendt som en officiel hundesport i 1987. Det er en sportsgren med fokus på hastighed, hvor de konkurrerende hunde skal løbe igennem en forhindringsbane med så få fejl som muligt og på den hurtigst mulige tid. Forhindringerne kan fx bestå af vipper/balancebomme, slalomstænger, tunneler og andre udfordringer, som hunden skal passere.

 

TO TYPER KONKURRENCER

Kort fortalt findes der i Agility to konkurrencetyper/-klasser: ”Agilityklassen” og ”Springklassen”. I Agilityklassen kan alle forhindringer være at finde på banen, hvorimod feltforhindringer som fx balancebomme ikke er med på banen i springklassen.  

Deltagerne underinddeles desuden i tre forskellige konkurrenceklasser ud fra hundenes højde; lille, mellem og stor. Konkurrencerne kan enten udføres individuelt eller i hold.

 

SAMARBEJDE I CENTRUM

Sporten er baseret på samarbejdet mellem hund og ejer. Træningen har et stærkt fokus på at udvikle et godt samarbejde og på at opbygge et højt niveau af nøjagtighed kombineret med høj hastighed for at mestre de forskellige forhindringer. For at forbedre hastigheden og give hunden den bedst mulige forudsætning for at fuldføre på toppen, bør du tænke på, hvilket foder du giver din agilityhund.

 

STIVELSE - IDEELT BRÆNDSTOF TIL KORTVARIGT, INTENSIVT ARBEJDE

Uanset hvilken type arbejde, der er tale om, har en hund brug for energi for at kunne udføre opgaven. Agility er en aktivitet, som foregår i højt tempo over kort tid. I sådanne korte, intensive aktiviteter anvender hunden stivelse og/eller glykogen som primær energikilde. Energien kommer enten direkte fra stivelsen i hundens foder eller fra energi, som er lagret i kroppen i form af glykogen. Agilityhunde, der udfører intensiv træning i korte perioder, bør indtage et foder, der indeholder ca. 40 % stivelse, så kroppen sikres direkte adgang til energi under intensiv træning.

 

FODERLØSNINGER TILPASSET EN AKTIV LIVSSTIL

Under udviklingen af Royal Canins Sporting Life Agility har vi fokuseret på at udvikle et foder, der er tilpasset hunde, som udfører intensivt arbejde i korte perioder. Derfor har foderet et optimalt indhold af stivelse, der skal sikre hunden tilgængelig energi under intensiv aktivitet. Foderet indeholder også en afbalanceret sammensætning af fibre, hvilket bidrager til sund mave og tarme. Desuden er der tilføjet glucosamin og chondroitin, som er særligt vigtige næringsstoffer for aktive og arbejdende hunde. Selvom ordet ”agility” indgår i produktets navn, er foderet også egnet til andre aktiviteter, der involverer intensivt arbejde i begrænsede, korte perioder.

 

SÅDAN FODRER DU BEDST DIN AKTIVE HUND

For at mindske risikoen for problemer med mave-/tarmkanalen i forbindelse med aktivitet, bør du undlade at fodre din hund direkte i forbindelse med arbejdet. Den bedste måde er at opdele den daglige foderration i flere måltider. En fodringsplan kan fx bestå af ca. en tredjedel af det daglige forbrug tre timer før aktiviteten og den resterende ration ca. to timer efter afsluttet aktivitet - når hunden har fået lov til at falde godt til ro efter indsatsen.

  • facebook
  • youtube
  • instagram