Alene i hjemmet

 

At være alene er en virkelighed, din hvalp vil opleve lejlighedsvis eller regelmæssigt. I begge tilfælde skal den være vænnet til det. Det er ikke naturligt for en hund at være væk fra flokken, så det er meget vigtigt, at man sørger for at indlære det hos hvalpen.  

     

 

Det er nemmest hvis man starter indlæringen allerede fra den første uge, hvalpen er i sit nye hjem, så det ikke pludselig kommer som et chok for den, når den er et halvt år gammel, fordi den aldrig har prøvet det før.
 
• Benyt dig af de tidspunkter, hvor hvalpen er træt, til at vænne den til at være alene (fx. efter et måltid).
 
• Start træningen ved at vænne hvalpen til at du ikke nødvendigvis skal være i samme rum som den. Ros hvalpen når den ikke reagerer.
 
• Udvid træningen ved at gå ud i kort tid, bare et par sekunder. Når du kommer tilbage, skal du rose hvalpen.
 
• Du vil gradvist blive i stand til at øge længden af dit fravær, så det bliver en naturlig adfærd, som hverken kræver farvel-ritualer eller overstrømmende genforeninger.