Om Royal Canin

 

Hundefoder og kattefoder

 

Vores foder bliver designet til den enkelte race, eller de problemer det enkelte dyr kan have. Når vi studerer vores dyrs spisevaner filmer vi dem, mens de indtager deres måltid. På den måde kan vi registrere, hvordan de spiser, da det er vigtigt, når vi taler om smagelighed. Har hunden og katten problemer med at knuse foderpillen eller få den ind i munden, så formindskes smageligheden. Når vi filmer hunden og katten, mens de spiser, kan vi se, hvordan foderet bliver taget ind i munden - tager de foderpillen i munden med tungen, over eller under tungen, med læberne eller samler de foderet op med tænderne.

 

Foderet er ikke kun skræddersyet til den enkelte race men også andre faktorer spiller ind. F.eks. er vores foder til dyr, der har problemer med overvægt, designet sådan, at foderpillerne har en større volumen men et lavere energiindhold. Vi opnår derved, at hunden og katten vil opleve en hurtigere mæthedsfornemmelse, uden at de tager på. Vi tager også højde for, hvor hurtigt det enkelte dyr spiser foderet og de fysiologiske forskelle, der findes mellem racerne og størrelserne. 

 

Måling af tekstur

 

Vi måler hvor langt tanden går ned i foderpillen, før foderpillen går i stykker. Ved sådanne tests ønsker vi at finde ud af, hvor meget kraft, der skal til for at bide foderpillen i stykker. Det er vigtigt, at hunden og katten skal bruge en tilpas mængde kræfter på at bide foderet over - foderet må hverken være for blødt eller for hårdt. Desuden ønsker vi at tanden går tilpas langt ned i foderpillen, så den giver en let slibende effekt på tanden, hvilket er med til at forhindre plak. Royal Canin harudviklet forskellige ”tæder” som er med til at simulere kattens og hundens tæder - naturligvis tilpasset alder og race.

 

Både designet af foderpillen og teksturen er med i den samlede vurdering af smagelighed.