En stueren hundehvalp

 

Hvis din hvalp kommer galt af sted derhjemme, når du ikke er til stede, må du ikke skælde den ud! Den har ikke en chance for at vide, hvad du skælder ud over og uhensigtsmæssige irettesættelser, vil kun bidrage til mistillid mellem dig og hvalpen.

  


 

Ved ankomsten til sit nye hjem er hvalpen generelt ikke stueren, undtagen det sted, den sover.
 
• Tag ofte hvalpen med ud, om muligt hver anden time dagen igennem. Hvis den kommer ud sjældnere, vil opdragelsesprocessen ske langsommere.
 
 
Jo flere succeser udenfor med masser af ros, jo hurtigere vil den forstå konceptet.
 
• Det er nødvendigt at tage hvalpen ud efter hvert måltid, hver gang den vågner, og efter du har leget med den.
 
• Ros den med ord, hver gang den besørger eller tisser udenfor.
 
• Hvis hvalpen går søgende rundt i cirkler indenfor, skal du bære den udenfor. Når den er færdig udenfor, skal du rose den. Hvis hvalpen tisser indenfor, mens du er til stede må du IKKE skælde den ud, men evt. løfte den op og bære den ud, hvis dette er muligt, uden at forskrække hvalpen. Ros den, når den gør sig færdig ude. Skælder du den ud, mens den tisser, vil den forbinde det med handlingen (at tisse) og ikke stedet hvor den tisser. Dette vil blot resultere i, at den ikke vil føle sig tryg ved at tisse, når du er i nærheden og ikke tør, når du går med den ud, men i stedet gemmer sig og tisser bag sofaen, hvor du ikke kan se den.
 
 
Det kan være en fordel i starten altid at gå det samme sted hen hver gang, så hvalpen føler sig tryg og forbinder stedet med ”toilet”
 
• Og glem ikke, at det er vigtigt at holde byens gader rene!

 

 

Uundværlige udflugter


Udflugter er uundværlige hvalpens trivsel - ikke bare for at lære hjemmetræning. Faktum er, at hunden er et selskabeligt dyr, der har brug for at møde andre levende væsener og udforske et område. Uanset om hunden bor i en lejlighed eller et hus, kan den ikke nøjes med en fem minutters tur om morgenen og om aftenen eller endda med at opholde sig i en have. En ung hund har brug for mange kortvarige udflugter i områder, der ikke medfører alt for mange risici for den. At gå med snor og tilbagekaldelse, for at hvalpen uden større problemer kommer tilbage til ejeren, skal læres på et tidligt stadie. At gå tur med hunden uden snor hører udelukkende til på åbne arealer og på landet.

 

 

 

Læs mere om: