Besøget hos dyrlægen
Det er vigtigt at beskytte din killing mod visse sygdomme ved at få den vaccineret og holde dens sundhedsbog ajour. Det kræver et ajourført vaccinationskort, hvis du skal ud og rejse og dermed have din kat i pension, eller hvis du rejser udenlands med katten.
Valg af dyrlæge
Det første besøg
Killingens vaccinationer
Boostervaccinationer af voksne katte
Sterilisation/kastrering
Interne parasitter
Eksterne parasitter
Valg af dyrlæge
Her er et par gode råd om valg af dyrlæge, hvis du ikke vil beholde den dyrlæge, som
opdrætteren, brugte. Hovedkriteriet skal være, at det er nemt at komme til kontrolbesøg hos dyrlægen, og at der er mulighed for akutte besøg.
De vigtigste kriterier er:
• Din tillid til dyrlægen
• Beliggenhed i forhold til dit hjem
• Dyrlægens interesse for katte
• Påmindelser til dyreejerne om vaccinationer
• Adgang til dyrlægevagt
• Rådgivning om ernæring
Det første besøg efter køb af killingen
Du har købt kattekillingen. Dette besøg er en bekræftelse af købet af kattekillingen og beskytter dig i tilfælde af eventuelle skjulte og medfødte skavanker/sygdomme hos killingen. I tilfælde af problemer kan besøget give dig mulighed for at få købesummen og eventuelle udgifter til dyrlæge tilbage.
Du har fået killingen forærende.
Dyrlægen vil foretage en grundig helbredsundersøgelse af killingen og give den de nødvendige vaccinationer og ormekure.
Vaccination af kattekillingen
Killingen skal vaccineres for at beskytte den mod visse alvorlige sygdomme: katteinfluenza
og kattesyge, evt.mod katteleukæmi og rabies. Killinger vaccineres omkring 12 og 16 ugers alderen. Spørg din dyrlæge til råds angående vaccination af din killing. Den første vaccination er ved 12 ugers alderen. Her vaccineres mod kattesyge og katteinfluenza.
Hør din dyrlæge om vaccination mod katteleukæmi og rabies: behovet for disse vaccinationer
afhænger i høj grad af kattens livsstil. En vaccination mod rabies er påkrævet ved rejser inden for EU. Et vaccinationskort underskrevet af din dyrlæge beviser, at killingen er beskyttet mod disse sygdomme.
- Katteinfluenza (der skyldes forskellige vira, herunder herpesvirus og calicivirus), som giver luftvejslidelser.
- Kattesyge, en virusinfektion, hvis symptomer omfatter diarré og opkastning.
- Katteleukæmi (FeLV), som nedbryder kattens immunforsvar og gør den meget sårbar.
4 uger efter - Boostervaccinationer mod katteinfluenza, kattesyge og evt. katteleukæmi. Den første vaccination mod rabies gives også på dette tidspunkt, hvis den er nødvendig, afhængig af hvor du bor, og hvor du eventuelt rejser hen med killingen.
Sterilisation/kastration
Dette indgreb, som for det meste foretages omkring seks måneders alderen, kan udføres fra killingen er 3 måneder. Indgrebet gør det muligt at undgå uønsket drægtighed og hjælper med at udvikle en adfærd, som egner sig til et liv indendørs. Derudover forlænges udekattes forventede levetid markant ved sterilisation/kastration på grund af det reducerede omfang af slåskampe og sygdomme overført mellem katte. Hør nærmere hos din dyrlæge.
Interne parasitter
Killinger er langt mere modtagelige for indre parasitter såsom orm end voksne katte. Spørg din dyrlæge til råds om de forskellige ormekure og nødvendige behandlinger.
Der er to meget almindelige slags orme hos killinger:
Fladorm eller bændelorm(f.eks. Dipylidium caninum), som klæber til tarmvæggen og medfører luftsamlinger, diarré og i visse tilfælde påvirker pelsen. Hvide stykker, som mest af alt ligner riskorn, i kattens afføring eller på dens pels (omkring anus) er tegn på bændelorm. Killinger kan også kradse sig på bagpartiet.
Rundorm eller spolorm(Toxocara cati) lever i killingens tyndtarm og medfører luftsamlinger og muligvis langsom vækst. Det kan medføre en tarmlukning. Rundorm hos killinger kan opdages ved, at killingen virker oppustet, fordøjelsesproblemer eller mat pels.
Eksterne parasitter
De mest almindelige eksterne parasitter hos killinger er lopper, skovflåter, øremider og ringorm.
Lopper får killingen til at kradse sig, vaske sig og slikke sin pels ustandselig, hvilket kan
medføre hårboller. I visse tilfælde får killingen betændelse i huden på grund af en allergisk
reaktion mod loppebid. Behandling af lopper (hele året, men primært forår og sommer) bør omfatte både killingen og dens omgivelser.
Behandling af killingen: killingen behandles med et langtidsvirkende loppemiddel til pelsen eller piller til indtagelse gennem munden.
Behandling af omgivelserne: det er vigtigt at spraye insektdræbende middel på alle de overflader, killingen er i kontakt med, herunder furer og sengeudstyr.
Skovflåter lever næsten udelukkende i naturen. De hager sig fast omkring halspartiet og ørerne. De er ikke så farlige, men kan give betændelse på det sted, hvor de sidder fast. Der findes specielle tænger, der gør det lettere at tage skovflåterne af.
Øremider er bittesmå mider i øregangen, som kan medføre smertefulde infektioner i øret. Blandt symptomerne er store mængder af mørkebrun, ildelugtende sekret i øregangen og voldsom kradsning af øret.
Behandling af killingen: Behandlingen af killingen foregår i to faser. Først renses ørerne med et fugtigt kompres, derefter kommes et middel mod mider ordineret af dyrlægen ind i øregangen.
Ringorm - Denne mikroskopiske svamp angriber pelsen ved roden. Den giver ikke kløe. Killingens hud bliver sort og hårene falder af, fortrinsvis omkring hovedet. Ringorm er meget modstandsdygtige, udbredte og yderst smitsomme og rammer de fleste kæledyr. Den smitter også til mennesker.
Behandling af killingen: dyrlægen ordinerer et svampemiddel, som killingen skal indtage gennem munden og/eller bade i.
Læs mere om:
Killingen finder sig til rette
Opdragelsen
Adfærd
Vækst & fodring
Killigens hygiejne
Besøget hos dyrlægen