Adfærd og sprog
For at leve i perfekt harmoni med en killing er man nødt til at kende dens territorium, livsrytme og største interesser. Når killingen har defineret, organiseret og afmærket sit territorium, vil den bruge det meste af sin tid på at sove. Og når killingen ikke sover, vil dens
hovedbeskæftigelser være leg, jagt, mad og kæleture.
Killingens adfærd
Killingen indretter sit liv i 4 forskellige zoner. Du er nødt til at respektere denne indretning, og aldrig forstyrre den, hvilket kan føre til adfærdsændringer hos killingen.
Fodringszone: Fodringszonen skal være adskilt fra killingens toiletzone (kattebakken) og fra din egen spiseplads. Anbring ikke killingens madskåle i din spisestue, så vil den forveksle din tallerken med sin egen skål og komme og tigge ved bordet.
Sovezone: Zonen kan variere alt efter, hvor solen befinder sig i hjemmet, og hvor der er varmekilder, som killingen er meget interesseret i (f.eks. radiatorer, kaminen, et vindue, hvor solen skinner ind…). Det er omkring den slags steder, du gerne må placere dens sovekurv. Men husk, ikke for langt fra de steder, hvor du selv opholder dig. Din nærhed betyder en hel del for killingen.
Toiletzone: Killingen skal have nem adgang til toiletzonen, som bør være langt fra madskålen og de steder, hvor du mest opholder dig. Et roligt sted eller en krog kan f.eks. bruges. Så undgår du også eventuelle lugtgener.
Legezone: Dette sted skal være det største; det er beregnet til at lege og slappe af. Der skal være plads til at lege, til hurtige forfølgelsesture, til at kravle op (bord, skab, reol, lænestolens ryglæn…). Killingen vil også sætte pris på at være i samme højde som dit ansigt. Den vil gerne gnide sig op af dig, ligesom når den møder andre katte.
Sove/lege/jage
Lad sovende killinger ligge: Søvn er en vigtig aktivitet for en killing. Det er vigtigt at lade den sove, fordi hormoner, som er vigtige for dens vækst, udskilles under søvnen. Din killing vil skifte mellem let og dyb søvn eller REM-søvn, når den drømmer. Killinger drømmer i omkring 20-25% af deres samlede søvn.
Fra to måneders alderen vil søvnrytmen gradvist udvikle sig til en voksen kats søvnrytme, dvs. i gennemsnit 13- 16 timers søvn pr. dag, fordelt over flere perioder. I lette søvnfaser vil Killingen bare tage en lur og fortsat være opmærksom på den mindste støj. Den lette søvn følges ofte af en dyb søvn, hvor killingen slapper fuldstændig af.
Leg: Motion er meget vigtigt for killingens velvære. Når killingens energi bruges på motion, mindskes risikoen for, at den ødelægger noget, og samtidig styrker motion dens muskulatur.
Killingens foretrukne motion vil være noget, som giver den mulighed for at klatre op, balancere, hoppe, hvæsse kløer og lege med ophængt legetøj eller noget, som kan trille (papirkugle, tøjmus, bold med en bjælde osv.). Leg og jagt er to tæt forbundne aktiviteter hos katten, og de fleste af deres lege ligner jagtaktiviteter,hvor legetøjet ofte behandles som bytte. Pas derfor på med at lege med killingen med hånden.
Jagt: Dens jagtinstinkt kan føre til flere ødelæggelser i naturen, som din nabo aldrig vil tilgive dig og din kat (killingens legezone kan nemlig omfatte andre personers have og hus). Killingen kan også opføre sig forholdsvis aggressivt mod hænder og fødder, som bevæger sig. Husk at irettesætte killingen straks, så den hurtigt lærer, hvad der er tilladt.
Killingens sprog
Dens image som ensomt rovdyr stemmer ikke overens med dens evner til at kommunikere
med sine artsfæller og mennesket. Killingen udviser et usædvanligt talent for kommunikation.
I øvrigt bruger killingen forskellige måder at kommunikere på, alt efter om den henvender sig til mennesker eller andre dyr. Hovedparten af dens kommunikationsmåder er tålelige, men en enkelt er mindre tålelig: når den skal afmærke sit territorium.
Killingen forstår ikke dit sprog, undtagen nogle få ord, men er til gengæld meget modtagelig overfor dit kropsprog og adfærd. Den kan forstå, hvad du føler (sorg eller glæde) og endda forudse, hvad du skal foretage dig. Killingen kommunikerer ustandseligt med dig gennem et fuldstændigt og udtrykkeligt men varieret kropssprog.
Den taler til dig med sit hoved
Øjnenes udtryk og ørernes stilling indikerer med stor præcision, hvad den vil udtrykke.
- Oprejste ører, som er "åbne" og runde øjne: katten er neutral.
- Spidse ører, som er drejet til siderne og sammenknebne øjne: katten er vred.
- Nedadgående ører, runde og store pupiller: katten er aggressiv.
- Åbne ører, som er opløftede, halvlukkede øjne og smalle pupiller: katten er glad.
Den taler til dig med sin krop
- Den gnider sit hoved eller sin hale mod dine ben: Killingen føler sig godt tilpas ved dig, og vil gerne dele sin kropsduft med dig.
- Den "ælter" på dig i lang tid: Den udtrykker samme glæde, som da den diede hos sin mor. Killinger ælter (masserer) moderens brystvorter med poterne for at stimulere mælkestrømmen. Når den ælter på dig, overfører den det dejlige samvær med moderen til dig, og kan endda fra tid til anden tro, at du er dens mor.
- Den ruller sig på gulvet, lige så snart den ser dig: Killingen underkaster sig, hvilket
kun er muligt med de personer, som killingen er meget tryg ved. Underkastelsen sker ofte i forbindelse med stor afslapning.
- Den bevæger halen: Killingen er ophidset. Hvis du kæler med din killing og den begynder at bevæge sin hale, er det bedst at stoppe med at kæle. Den viser dig gennem halen, at den ikke længere bryder sig om det.
Den taler til dig med lyd
- Når killingen spinder: udtrykker den tilfredshed. Killingerne spinder, når de dier hos deres mor, og udtrykker derved en stor tilfredshed og total afhængighed af deres mor. Når din killing spinder sammen med dig, vil den gerne udtrykke sin underkastelse og tilfredshed.
- Når killingen knurrer og hvæser: er det en afskrækkelsesmetode, som bruges i forsvar
ved angreb.
- Killingens miaven: eller rettere miavene. Faktisk er der mange forskellige slags miaven,
og hver enkelt har en speciel betydning. De kan udtrykke spørgen, klagen, fortvivlelse,
benægtelse… Ved at observere din killing, vil du efterhånden lære dem at kende.
Den taler til dig med bevægelser
Når den gnider sig op ad dig: killingen afmærker dine ben ved at afsætte hormonelle
sekreter, som stammer fra kirtler under dens ører og ved dens mundvige. Killingen deler
sin kropsduft med dig for at vise, at den har det godt og accepterer dig i sit territorium.
Sprogkommunikation med andre dyr
Killingen har nogle raffinerede og varierede måder at kommunikere på, hvilket giver mulighed
for at opdage andre dyrs tilstedeværelse og angreb. Den kan være i stand til at afvise eller acceptere et møde med et andet dyr.
Afmærkning af dens territorium
Afmærkning af dens territorium er en naturlig adfærd og et kommunikationsmiddel hos
killingen. Den finder sted ved at afsætte dufte, hormonelle sekreter eller kradsemærker.
Afsætte dufte: afmærkning med urin og/eller ekskrementer er de almindeligste former. Det vedrører primært hankatte, og forekommer efter en stresset eller utryg situation (pga. transport, et andet dyrs pludselige tilstedeværelse…). Afmærkning af territoriet har til formål at give frygt, og få fremmede dyr til at flygte. Urinstrålen er vandret og kraftig; den bruges til at markere et lodret areal (et træ, en mur, en sofa og alt det, som rager ud…).
Hormonsekretion: særlige hormoner (feromoner) spiller en stor rolle i killingens seksualitet og på dens territorium. De efterlades af andre dyr (kat eller hund) ved at gnide sig op ad noget, og tillader derved andre dyr at komme på territoriet. Det er et tegn på fuldstændig accept, som kun forekommer, når katten er meget tillidsfuld.
Kradsning: ingen sætter pris på de mærker, din killing efterlader på dine møbler, tapet, sofa
mm. Denne form for afmærkning er ofte kombineret med dufte fra kirtler for at markere kattens territorium. Du kan bruge adfærdsterapi til at håndtere problemet: sørg for, at killingen ikke får adgang til det sted, den kradser, ved at fjerne katten fra det sted den kradser, til et sted den godt må. Man kan evt. dække det sted den kradser på og ikke må med staniol, folie, citronsaft osv. Og sprøjte katteparfume med baldrian på de steder, den godt må kradse.
Mødet med andre dyr
Hvis mødet er uundgåeligt og uønsket, vil killingen kaste sig ud i en afskrækkelsesstrategi,
hvor bluff har en stor betydning: skrig, hyletoner, visning af tænderne, angreb og slag med poterne o.s.v. Det er vigtigt at holde øje med bidesår eller kradsemærker efter slagsmål, da de kan udvikle sig til betændte sår/bylder. Sterilisation/kastration af katte har en stor betydning for deres socialisering, og mindsker samtidig flere nabostridigheder. Det er muligt at sterilisere/kastrere killingen fra to måneders alderen, men normalt udføres operationen før puberteten, når den er omkring seks måneder. Spørg din dyrlæge til råds.